fredag den 3. december 2010

Selv om begge drenge er flyttet hjemmefra, er man stadig ikke for stor til pakkekalender.
Nyd lige disse billeder af denne dejlige blomst, denne er købt i Fredericia for en halvtresser og hjembragt til Møn. Og den trives bare så fint og håber den bliver ved.
Jeg købte en for nogle år siden til en pris af kr. 300.- dyrt men jeg ville bare eje den, desværre holdt den ikke længe.
Disse dejlig hjemmesko skulle være til min mor, men efter vask er de ikke meget større end en størrelse 30-32. Desværre ikke lige min mors størrelse.

torsdag den 2. december 2010

Jeg har tilmeldt mig en lille julepatchwork leg fra Hannes Patchwork.
Vi har modtaget 4 stykker stof og får så en opgave hver dag i december.
Meget søde ide, iflg. Hannes blog havde der været 1390 personer inde og kigge på hendes juleleg den 1 december
Lidt stemningsbilleder fra torsdag 2/12 på Møn

onsdag den 1. december 2010

Efter mand og hund havde haft en dejlig dag på jagt, måtte Fiki have porten i sæbevand, da hun haltede og der kom betændelse ud af trædepuden.
Efter et par dages behandling er hun klar til næste jagt.
Garn til en bestilling af sutsko, dejlige friske farver.

onsdag den 24. november 2010

Så er der syet 40 blokke til tæppet til min veninde som bliver 50 på fredag, glæder mig til at se det når det er syet sammen.
Iflg. mønsteret skulle der være 35 blokke 5x7 men jeg syntes ikke det var langt nok da jeg prøvede at lægge det op, så der blev lige produceret 5 blokke mere, så nu passer længden.

tirsdag den 16. november 2010

Da familien var i Fredericia og besøge min mor, var vi på besøg i en garnbutik, hvor der blev købt garn til min mors hjemmesko. Og heldigt for min syntes min mor at jeg skulle have en lille gave, så jeg fik disse 3 dejlige nøgler garn, som skal bruges til at strikke et halstørklæde.

mandag den 15. november 2010

Så er jeg klar igen efter 14 dage med influenza og ondt i halsen. Men selv om der ikke har været meget energi, så er det blevet til lidt håndarbejde.
Her et par hjemmesko til min mor, i noget meget lækkert garn, købt i Fredericia.

torsdag den 28. oktober 2010

Jeg har her skrået stoffer i strimler til et tæppe, til min veninde der bliver 50 år den 26 nov.
Tæppet skal bestå af kun brune og lyse stoffer, jeg tror det vil passe godt til deres nye stue.

onsdag den 27. oktober 2010

Her ser i toppen af et juletræstæppe, jeg har lavet i aftale med Annette fra butik Sy & Strik.
Hun havde nogle julestoffer, hun har sat ned til 49.- og 69.- pr. meter og for at komme med nogle ideer til hvad stoffet kunne bruges til, blev denne top lavet.