Frederik var blevet inviteret til træning i FC. Midtjylland i weekenden, så vi drog af sted fredag morgen og ankom til Ikast ved 13 tiden hvor der var frokost. Bagefter blev Rene og jeg indlogeret på et værelse som var udlånt af en badmintonspiller, der var hjemme på efterårsferie. Frederik sov på en anden værelse sammen med en spiller fra Lolland Falster. Vi havde nogle meget hyggelige dage, hvor vi fik set hvor det er Frede skal opholde sig fra næste sommer og vi fik talt med en masse søde mennesker som han skal omgås med, så nu er moderen mere rolig ved at sende ham af sted. Lørdag skulle Frede træne hele dagen, så Rene og jeg kørte en tur til Århus, hvor vi spiste frokost og jeg fik vist Rene hvor jeg havde haft en gang da jeg boede der.
mandag den 19. oktober 2009
søndag den 11. oktober 2009
Øv jeg kan ikke finde ud af at vende dette billede rigtigt, jeg havde ellers gjort det i min billedemappe. Men godt jeg har min veninde Helle, hun har bare helt styr på det med edb.Efter jeg er blevet færdig med min taske, manglede jeg noget andet strikketøj, jeg kunne have med i sofaen om aften, så valget fald på denne trøje. Annette fra Sy og Strik har strikket denne model i lilla, men da min garderobe består af meget lilla i øjeblikket valgte jeg at strikke den i koralrød. En tak skal Annette lige have her, for en stor hjælp og ikke mindst tålmodighed med alle de spørgsmål der kommer fra en nybegynder.
mandag den 5. oktober 2009
Så er der lidt nyt på bloggen igen, det er ellers ikke fordi jeg har ligget på den lade side siden sidst, men jeg har bare gang i lidt for mange ting, som alle er sjove og spændende at lave, de tingene skal jo også laves færdige. En ting som er færdig er en strikket poncho til min mor, jeg truer ikke andet end at lave hendes bestillingsarbejde færdig først, for hun er en skrap dame.
De følgende billeder er nogle af de ting jeg sysler med i øjeblikket.
En torsdag kørte jeg Kristoffer og hans kæreste Maria til toget i Ringsted og på vejen mellem Haslev og Ringsted ligger der en pacthwork butik "BeoBeo". jeg har meget tit tænkt på at skulle ind og kigge, men den dag gjorde jeg alvor af det. En meget spændende oplevelse. Det er både en butik med et stort udvalg af stoffer og et arbejdsværksted hvor folk kommer og bliver undervist i pacthwork. Det tæppe I ser på billedet var lige blevet indleveret af en 70 årige dame some havde siddet og syet 2 x 2 cm lapper sammen til dette store tæppe på 2,5 x 3,0 m. Meget flot tæppe